Opgave

Vi skulle rekruttere ansøgere til uddannelsen som sprogofficer med speciale i arabisk, russisk og dari.

“Oplev en ny verden og lær et nyt sprog på bare to år”

Indsigt

Sprogofficersuddannelsen er en elitær uddannelse, der retter sig mod en meget ambitiøs målgruppe, der ikke på forhånd er interesseret i Forsvaret. Derfor var det vigtigt at kommunikere muligheden for at beskæftige sig med kultur, sprog og få anderledes oplevelser.

Loading the player…

Løsning

Vi tog udgangspunkt i ansøgerens sproglige interesse, kulturelle nysgerrighed og høje personlige ambitioner. Under kampagnesætningen ”En uddannelse for dig, der vil frem i verden” viste vi mulighederne for at opleve en helt ny verden som sprogofficer. Vi udviklede små film, hvor studerende delte deres erfaringer og fortalte om deres drømme – krydret med perspektiver og gode råd fra uddannelsens leder.

Som et kreativt greb lod vi en del af kommunikationen være på arabisk, russisk og dari – bl.a. udviklede vi et interaktivt banner, hvor man med et enkelt klik kunne oversætte til dansk. Herfra førte vi potentielle ansøgere ind på et site, hvor de bl.a. kunne tage en sprogtest – og selvfølgelig læse mere om uddannelsen og ansøge.

forsvaret-case-sprogofficer-materiale
forsvaret-case-sprogofficer-materiale

Bannerposts på sociale medier
forsvaret-case-sprogofficer-laptop

Tear off poster
Telia_LP_layout_RETINA_MAIL_02
computer
Kampagnesite

Resultat

Vi havde stor succes med at involvere målgruppen og skabe interesse for uddannelsen. Specielt de interaktive bannere nåede bredt ud og performede dobbelt så godt som traditionelle bannere.

Det er vigtigt, at en kampagne med så relativt lille en målgruppe får fat i de helt rigtige personer. Vi skal ikke ramme bredt – vi skal ramme præcist. Det lykkedes over al forventning, da vi fik næsten dobbelt så mange egnede kandidater som ønsket.

 

Efter kampagnen skrev kunden i en intern evaluering:

“Afprøvningen af sprogofficerer er næsten afsluttet, og alt tyder på, at vi har 65 egnede og skal bruge 38 – med andre ord kvaliteten af ansøgerne i år er ekstremt høj. Normalt har vi ca. 8 for mange egnede … Det tolker jeg som udtryk for en rigtig god og målrettet kampagne”.

Få mere information om vores arbejde for Forsvaret.
Download casen