OgilvyActivation søger erfaren senior tekstforfatter
OgilvyActivation har usædvanlig god vind i sejlene og er inde i en markant vækstperiode. Derfor er vi på udkig efter nye, erfarne kollegaer. Vi har bl.a. behov for en konceptstærk og strategisk tung senior tekstforfatter, der kan begå sig på såvel dansk som på engelsk.
Hvem er du?
Du skal have lyst – og ikke mindst evner – til at arbejde med én af marketingverdenens mest udfordrende brancher: tobaksmarkedet. Derfor har du et ekstremt højt kreativt niveau, der er opbygget gennem flere års erfaring fra et eller flere bureauer. Du har sandsynligvis også en længerevarende uddannelse i bagagen. Du tænker utraditionelt og ved, at reklamer og kommunikation er meget mere end blot film og printannoncer. Du kan ikke alene finde frem til den gode og stærke idé – du kan også forklare strategien bagved og se sammenhængen med kundens forretningsmæssige udfordringer.
Du kan sparre på et kompetent strategisk niveau med vores konsulenter og kunder. Du kan tage selvstændigt ansvar for de projekter, du er involveret i – og kan videreformidle dine tanker og ideer til såvel kollegaer som kunder. Du taler og skriver naturligvis engelsk, for du skal arbejde med internationale kunder. Endelig er du en flink og humoristisk kollega, der trives i et afslappet og til tider temmelig ukonventionelt arbejdsmiljø.
Hvad tilbyder vi?
Du får muligheden for at arbejde med stærke danske og internationale brands som Prince, Pall Mall m.fl. Du får lov til at arbejde med opgaver, hvor du er involveret i alt lige fra strategi og brand udvikling til færdige kampagner. Du får lov for at sætte et markant aftryk på løsninger, der ofte skal eksekveres i flere lande. Du kommer til at arbejde med dygtige og erfarne kollegaer, der brænder for at levere gennemarbejdede løsninger med kant og originalitet. Sidst, men ikke mindst kommer du til at bruge din tid på et veldrevet bureau, hvor tempoet og ambitionerne såvel som humøret er højt. Du får naturligvis også en løn, der svarer til dine evner og de forventninger, vi har til dig.
Er du interesseret?
Send din ansøgning vedlagt CV samt en håndfuld af dine bedste kampagner og tekster til:
Kira Hill
OgilvyActivation
Toldbodgade 55
DK-1253 København K
Mail: kira.hill@ogilvy.dk
Eventuelle spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Kreativ Direktør Jakob Staalby, tlf.: 39 17 8843 / jakob.staalby@ogilvy.com