Senior Dialogue Account Manager

Vi søger en person med bred og dyb erfaring inden for dialogmarkedsføring.
Vi ønsker, at du tilbyder kunderne en stærk dialogrådgivning. Uanset om det er digitale eller mere traditionelle løsninger som fx DM.

Du kommer til at indgå i et mindre team med fokus på dialog og MarTech-løsninger, hvor du vil referere til Head of Dialogue & MarTech. Du vil både have fokus på dine egne kunder og være en del af vores NewBizz-arbejde.
Du vil få den daglige kontakt med kunden og sørge for projektledelse fra A-Z. Det er vigtigt, at du – udover at skabe klarhed, struktur og fremdrift på opgaver – også forholder dig kritisk til løsningen. Samt at du skaber værdi til løsningen, ved at sætte dig ind i det problem, som løser kundens dialogudfordring – og ved at bringe din dialogværktøjskasse i spil. Udover at være en god problemløser og dialogspecialist, samt at kunne styre tid og økonomi, skal du også sørge for, at kunden synes, det er en fornøjelse at arbejde sammen med dig.
Du kommer til at samarbejde tæt med Client Service Director, de kreative og resten af kundeteamet samt kundens andre samarbejdspartnere, og du bliver en væsentlig sparringspartner for kreative og strateger på alle dialogløsninger. Ikke mindst når det gælder om at skabe det bedste afsæt for det kreative arbejde og om at sikre, at det kan omsættes til konkrete og stærke eksekveringer. Eller omvendt, at udnytte dialogværktøjer til at skabe nye kreative løsninger.
Du vil komme helt tæt på kunden, og med din dialogindsigt skal du hjælpe kunden og de kundeansvarlige med at løse konkrete dialogopgaver og -projekter. Du interesserer dig for kundens forretningsområde, og du får indblik i strategien og kan rådgive kunderne ud fra de forretningsstrategiske målsætninger.

Arbejdsopgaver

Du skal…

  • først og fremmest udføre projektledelse på dialogopgaver på en eller flere af vores kunder
  • kunne holde alle boldene i luften, strukturere og planlægge dit arbejde samt sikre en fornuftig økonomi på projekterne
  • rådgive med brug af dialogværktøjer og -discipliner samt løbende sikre dig en opdateret viden om dialog og 1:1 muligheder
  • rådgive og arbejde med at indhente data og sætte disse i spil som engagerende og personaliseret indhold i kundens økosystem samt kunne navigere i forskellige former for tests (SL, A/B, split etc.)
  • rådgive og arbejde med segmenter, dialogflows og -programmer herunder loyalitetsfremmende tiltag
  • rådgive og arbejde med kunderejser på tværs af forskelige persona og bringe muligheder og barrierer i spil i relevante kontaktpunkter
  • rådgive og arbejde med opfølgning og rapportering på kunde- og aktivitetsniveau.
  • samarbejde med Client Service Director om at forme, udvikle og pleje kunderelationen

Du er allerede …

  • en helt fantastisk dialogprojektleder – som skaber værdi og ikke kun er tovholder
  • en mester i alle discipliner inden for dialogmarketing – både digitale og mere traditionelle discipliner
  • forbi 5-10 års erfaring fra bureau evt. kombineret med erfaring fra kundesiden
  • erfaren inden for både BtC og BtB og har helt sikkert erfaring med finans/forsikring
  • opdateret på din viden om markedsføringslov og GDPR
  • erfaren inden for integreret dialogmarkedsføring, marketing automation og datadrevet dialog i et cross- og multichannel setup – herunder erfaring med brug af Google Analytics
  • uddannet fra CBS, ITU eller lignende merkantil uddannelse. Du kan også være selvlært
  • på den ene side en udpræget teamplayer, på den anden side så tager du ansvar, og sørger selv for, at bolden bliver løbet i mål
  • en person med et højt drive og er ansvarsfuld og beslutningsdygtig
  • særdeles god til samarbejde mellem kunde og bureau samt til at samarbejde med andre af kundens bureauer

Ogilvy

Ogilvy skaber kommunikation, som er værd at tale om! Det er kommunikation, som giver kunderne lyst til at engagere sig i virksomheders brand og deres produkter. Vi tror på, at en aktiv dialog med virksomhedens kunder er med til at skabe afgørende resultater. Vi tror også på, at kommunikationen skal være en service for kunden og gøre det let at være kunde. Derfor udvikler vi kommunikation, som griber kunden, hvor kunden er, og bringer kunden derhen, hvor kunden har lyst til at være. Vi gør dette ved at skabe involverende kommunikation, baseret på strategi, kreativitet og marketingteknologi.

Ogilvy arbejder med komplekse dialog- og digitale projekter for nogle af Danmarks største og mest interessante virksomheder. Vi arbejder med at fastholde de rette kunder og tiltrække nye kunder med det rette potentiale. Det gør vi med CX, Marketing Automation og MarTech på tværs af vores kundeportefølje. Vi bygger strategi, kundeprogrammer og – portaler, websites og dialog på tværs af kanaler samt rådgiver om valg af system og teknologi, og vi tager ansvar for bl.a. datamodel og dataintegrationer. Resultatet skal være en engagerende dialog med slutkunderne, der viser resultater.

Hos Ogilvy er der en uformel, afslappet kultur med plads til forskelligheder og et fokus på at udforske og nyde udvikling af kommunikation til virksomheders kunder.

Vi er blandt de førende fullservicebureauer i Danmark og i verden. Vi er en del af et globalt netværk, som gentagne gange vinder betydelige priser for kreativitet og effektivitet, hvor der er rigeligt af viden og erfaring at trække på hos vores kolleger globalt.

 

Næste skridt

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til: Jobs@ogilvy.dk