Micro moments

Af UX Strateg, Signe Bloomstine

Hvad er Micro moments?

Micro Moments er når vi uden at tøve griber ud efter vores smartphone (eller et andet device med internet adgang) for at løse/lære/købe/finde noget i nuet.

Disse øjeblikke foregår i stor udstrækning på mobilen, hvorfor det er vigtigt at optimere/designe til mobil. Derudover bør man som brand være til stede, når folk søger efter hjælp til et af ovennævnte punkter, da denne afsøgende proces er afgørende for brugernes brandopfattelse og beslutninger om køb.


Altså:
Det gælder ikke længere om at råbe højest. Det gælder om at være tæt på brugeren, være hjælpsomme og være til stede i de øjeblikke, hvor brugeren søger hjælp. Som Ogilvy siger ‘Remember, when you are close to them you don’t have to shout.’

Kunderejsen

Nedenfor ses et eksempel på, hvordan vores indkøbsmønstre har ændret sig gennem de sidste 15 år og frem til i dag.


I eksemplet skal brugeren…
Planlægge og holde middag for en gruppe venner, der er vegetarer.

11_v2

 


Når brugeren så griber deres smartphone og søger efter ’vegetar’, gælder det om at være til stede. Louisa Lorangs kogebog ’Vild med vegetar’ er meget tydeligt til stede i dette øjeblik, hvor brugeren kun har nået at skrive vegetar, med et reklamelink hen til iBooks store.

2


Her ses de lag, en bruger gennemgår i et Micro moment

  1. Udgangspunktet kan være spontant (lystbaseret) eller planlagt (behovsbaseret). Afhængig af hvilket produkt/service, du sælger, vil du tilhøre en af kategorierne (i nogle tilfælde begge). Denne information kan du bruge til at definere, hvilke øjeblikke du skal være tilstede, og hvordan du retter din kommunikation.
  2. Afsøgningen kan ske via alverdens kanaler, og det er her de fleste griber ud efter deres smartphone for at få svar på deres udgangspunkt.
  3. Brandmødet. Når brugeren er i gang med sin afsøgning, skal dit brand være til stede og klar til at hjælpe brugeren med deres udgangspunkt.


Her ses et eksempel på, hvordan sådan et forløb kunne foregå.

Google er frontløber for Micro moments

og er klart dem, der har skrevet og undersøgt mest om emnet. De har blandt andet lavet en række videoer med ‘Behind the Moment: Micro-Moment Insights From Real People’, som er ganske sjove, og er det af Googles materiale, der fremstår mest troværdigt. Google har nemlig en interesse i at folk tænker Micro moments ind i deres salgs- og brandstrategi, da de sælger reklamepladser, såsom “near by” i google maps og et utal af andre services, der spiller op ad Micro moments tankegangen


Her et godt eksempel på, hvordan et Micro moment er blevet udnyttet til at øge salg.


Statistikken siger, at øjeblikkene foregår på smartphones