Ogilvy er på udkig efter en idérig designer

Er du en designer, der også kan tænke i ideer og koncepter – eller en art director med en designer i ascendanten – så er det måske dig, vi leder efter.

Du behøver ikke nødvendigvis at være senior, men du har sandsynligvis lidt mere end et par års erfaring fra et andet bureau. Og det vil heller ikke skade dig, hvis du har et par priser stående på kaminhylden. Men det er ikke afgørende.

Det vigtiste er, at du er passioneret omkring design og art direction; at du går op i, at tingene ser uforskammet godt ud; at de kommunikerer stærkt og enkelt. Det er dog ikke kun form, der tænder dig. Du elsker den gode idé og det stærke koncept – og vil gerne være med til at udvikle det sammen med dine kollegaer. Du tænker på tværs af medier og føler dig lige hjemmevant i såvel klassiske som i digitale kanaler.

Hos Ogilvy kommer du til at arbejde på én af vores største internationale kunder, BAT. Men du vil også komme til at lege med på andre af vores kunder og projekter, og vil være med til at sikre os, at Ogilvy fortsat udvikler sit ry som et af branchens strategisk stærkeste og mest kreative bureauer.

Hvis dette lyder som noget for dig, så send et par ord om dig selv, samt dit cv og din mappe til kira.hill@ogilvy.dk.